Glem ikke at tage Active Directory med i skyen

Active Directory er en god gammel kending i it-branchen. Den indeholder alle medarbejderne, pc'er, printere og rettighedsstyringen til data, men kun for de ressourcer der ligger lokalt. Men hvad med styringen og kontrollen med det der er i skyen?

Mange virksomheder er begejstrede for at rykke i skyen og tager hurtigt de første skridt mod deres nye cloud tilværelse. Men en del af dem tænker ikke over, hvordan de skal styre deres dokumenter i skyen og glemmer, at Active Directory (AD), og den sikkerhed det giver, ikke automatisk rykker med. De fortsætter med at benytte AD, som de har gjort hidtil. Men i Office 365 skyen er det et andet AD, der benyttes nemlig Azure AD (AAD). Den version af AAD er en begrænset version, og giver derved en begrænset sikkerhed. Hvis man skal opnå en seriøs sikkerhed, skal man benytte AAD Premium, som er inkluderet i Microsoft 365 Business Premium.

Azure sørger for, at du har AD med overalt

Når din virksomhed rykker i skyen, har du en oplagt mulighed for at revidere jeres AD og opdatere arbejdsgange, filstrukturer, og rettighedsstrukturer. Med Azure AD findes alt vedrørende brugernes rettigheder direkte i skyen. Dermed kan du fx give bestemte brugere adgang til specifikke mapper i SharePoint eller definere deres rettigheder til skrive, se, eller redigere bestemte dokumenter.

Modsat den gamle AD-løsning, som kun er tilgængelig via VPN, er Azure AD i skyen altid tilgængelig for brugerne, så længe der er en internet forbindelse. Det er udviklet specifikt til den fleksible og mobile bruger, som har brug for at logge på forskellige enheder på forskellige lokationer. Så med Azure AD bliver det nemmere for dine medarbejdere at arbejde når som helst og hvor som helst, det passer dem.

Vælg den rigtige Azure AD løsning

Der findes flere forskellige versioner af Azure AD, men kun to versioner indeholder premium sikkerhedsfeatures:Premium P1, og Premium P2. De indeholder en lang række af de samme features, men der er stor forskel, hvis man kigger på indholdet af sikkerhedsfunktionaliteter. Med en Microsoft 365 Business Premium license får du Azure AD Premium 1 med i prisen. Den version indeholder bl.a. at du selv kan definere forskellige password, du ikke vil tillade dine brugere, intelligent 2-trins validering (MFA), styring af rettigheder via grupper og lang række andre sikkerhedsfeatures. Vælger du at opgradere til Premium P2 får du udvidet Identity Protection, Privileged Identity Management og Identity Governance mv. med i købet.

Vil du høre mere om Azure AD, hvilken version der passer til din virksomhed, eller hvordan du får mest ud af den version, I allerede har, så kontakt Jan Neumann herunder.

 Jan Neumann

 Business Development Manager

 (+45) 31 10 38 48

 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.