Gør som NemID: Brug 2-faktor-valdering til at sikre din forretning

Vi har før slået på tromme for, at kunsten at lave et sikkert password er en svær disciplin at mestre til fingerspidserne. For ikke nok med at det skal være så kompliceret, at det er svært at gætte for hackere eller andre ubudne gæster, så bliver passwordet også tilsvarende sværere at huske i processen.

Derfor kan vi desværre også have tendensen til at lave passwordet, som vi nemt kan huske. Vi genbruger dem på tværs af services, så når én service er kompromitteret, så er alle de andre i samme båd.

Det giver en markant større risiko for, at it-kriminelle logger ind på din Office 365-konto og får adgang til følsomme virksomhedsdata, som de kan vælge at lække eller ødelægge – og begge scenarier kan have katastrofale konsekvenser.

Giv dit password en hjælpende hånd

En nem, men særdeles effektiv, måde at styrke password-sikkerheden hos dine brugere i virksomheden, er at introducere 2-faktor-validering. Vi kender 2-faktor-validering fra NemID, borger.dk og eboks, hvor brugeren først indtaster brugernavn og adgangskode og derefter skal valideres yderligere med en kode via en app eller et fysisk NemID-kodekort.

Samme metode bør gøre sig gældende, når en bruger logger ind på fx sin Office 365-konto. Den mest oplagte og mest brugte løsning til 2-faktor-validering har været at sende en SMS efter første login med brugernavn og adgangskode.

En anden, og mere sikker, løsning er at bruge godkendelse via en app. Denne løsning fungerer ved, at du får tilsendt en validering via appen på din telefon. Det kræver altså, at du både åbner telefon og app, før du kan validere dig, hvorfor denne løsning også er mere sikker end alternativet med SMS-validering.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du opnår den optimale password-sikkerhed med 2-faktor-validering, så kontakt os på 7020 1499 eller Business Development Manager Jan Neumann på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 Jan Neumann

 Business Development Manager

 (+45) 31 10 38 48

 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.