Customer Solution Manager til en af Danmarks bedste IT-virksomheder inden for Microsoft 365, outsourcing, hosting og drift
Bliv en del af en kompetent IT-virksomhed
Vi er eksperter i at hjælpe både små og store virksomheder med deres IT-løsninger og -infrastruktur. Som nyansat bliver du en del af en virksomhed med 60 engagerede medarbejdere, der brænder for at levere de bedste løsninger til vores kunder. Læs mere om os og vores arbejde her på hjemmesiden.
Hos Cortex er vi desuden en forandringsvillig organisation. Du kan derfor se frem til en spændende hverdag i et miljø, hvor det ikke er alt, der er givet på forhånd, men hvor du netop derfor har mulighed for at sætte dit præg på din egen udvikling og på vores fælles dagligdag.
Tag det kommercielle ansvar på kundesager
I rollen som Customer Solution Manager vil du indgå som en del af vores Salgsteam. Du bliver ansvarlig for at drive og udvikle en stærk pipeline, herunder udvikling og udbygning af relationer til nye og eksisterende kunder med henblik på et langt og værdiskabende samarbejde.
I dagligdagen vil du både få et medansvar for en portefølje af eksisterende kunder og være med til at sikre udviklingen af vores engagement med kunden. Ligeledes skal du sammen med den øvrige organisation identificere, udvikle og vinde ny forretning.
Som Customer Solution Manager er det dig, der skal tage det kommercielle ansvar på dine kundesager og sikre:
- At Cortex leverer rette services til rette pris
- At Cortex har relevans for kunderne og understøtte en høj kundetilfredshed (understøttet af leverance-organisationen)
Din hverdag bliver alsidig, og nogle af dine opgaver vil fx være:
- Salg til nye kunder samt vedligeholdelse og udvikling af den eksisterende kundeportefølje, herunder:
- Udarbejdelse af tilbud
- Yde Sparring og inspiration til kunderne
- Udarbejdelse og tilretning af kontrakter
- Opdatere og vedligeholde en sund pipeline
- Udbudsbesvarelse
- Koordinerende og samarbejdende rolle i overdragelsen mellem salg og leverance.
Højt fagligt niveau og et uformelt miljø
Størstedelen af dine nye kolleger er IT-konsulenter på et højt teknisk niveau. Her kommer dine kompetencer inden for Microsoft 365/Cloud, IT-sikkerhed og IT-infrastruktur og din nysgerrige tilgang til ny læring for alvor i spil. For vejen til succes går gennem hyppig sparring med dine velfunderede kolleger.
Og så foregår det hele i en uformel tone med plads til både uhøjtidelighed og værkstedshumor.
Masser af gåpåmod og kundedialog
- Du har flere års erfaring med løsningsorienteret salg inden for Cloud/Outsourcing-services til store og mellemstore virksomheder
- Du har et godt fundamentalt kendskab til it-infrastruktur og Microsoft Cloud løsninger, men kan også sparre med kunden på et forretningsmæssigt niveau
- Du er udadvendt og er i stand til at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer med både kunder og kolleger
- Du taler og skriver dansk og engelsk.
Lyder det som noget for dig?
Skriv en ansøgning til Dorte Thorsted
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt