Forestil dig dette scenarie: din virksomhed uden lokale servere og lokalt AD, men med bedre it-sikkerhed og ideelle, fleksible arbejdsforhold for jeres medarbejdere. Lyder det som en uoverkommelig opgave? Det er det ikke! Danske Maritime har allerede taget skridtet væk fra det traditionelle server-setup.
Danske Maritime ville frigøres fra skrivebordet
Virksomheder har i dag et stort behov for både at kunne beskytte data mod læk og malware og for at stille fleksible løsninger til rådighed for deres medarbejdere. Hos Danske Maritime ville de væk fra løsningen med lokale servere og de begrænsninger, de medførte. Derfor rykkede de i skyen med Microsoft 365. Deres pc’ere blev meldt ind i Azure Active Directory. Modsat det traditionelle AD, som kræver, at pc’en er på samme lokale netværk for at få forbindelse til det, er et skybaseret AD bedre tilpasset de behov, som mobile medarbejdere har.
”Vores medarbejdere arbejder meget fleksibelt, og derfor har det været vigtigt for os ikke at være bundet til skrivebordet. Vi har brug for at kunne tilgå vores applikationer og fælles data, uanset hvor vi er, og uanset om vi benytter pc eller mobiltelefon. Derfor er vi glade for den nye, sikre løsning, som bidrager til en effektiv opgaveløsning,” fortæller Jenny N. Braat, Administrende Direktør i Danske Maritime.
Det får du med Azure AD
At flytte data fra lokale filservere til Microsoft 365 åbner op for en masse muligheder i SharePoint, Onedrive og Teams. Når du melder jeres pc’er ind Azure AD, får du mulighed for at oprette rettigheder og sætte politikker op for brugerne, som passer til netop din virksomheds behov.
Med Azure AD får din virksomhed fordele som:
- Sikker login med 2-trinsvalidering
- Sikkerhedsopdateringer udrullet direkte på pc – også når de ikke er på virksomhedens netværk
- Mulighed for at opsætte politikker/regler for virus/malware beskyttelse og Data Loss Prevention (DLP)
Azure AD har også en Mobile Device Management-løsning (MDM), som kan sikre jeres mobile devices. Dermed når I sikkerhedsmæssigt hele vejen rundt og kan give jeres medarbejdere grønt lys til at arbejde, når de vil og hvor det passer dem bedst.
Vil du vide mere om, hvordan din virksomhed kommer væk fra den traditionelle serverløsning, og udnytter alle fordelene i Azure AD, så kontakt Jan Neumann herunder.
Jan Neumann
Business Development Manager
(+45) 31 10 38 48