Vi elsker de muligheder den nye teknologi giver os for at tilgå vores systemer og data fra vores forskellige enheder. Det giver frihed og øger mulighederne for at være produktiv.

Men hvad omkring sikkerheden på de enheder vi og vores kolleger benytter? Disse enheder kan potentielt være kilde til at skade virksomhedens data og systemer, da det er op til slutbrugeren selv at skulle holde enhederne opdateret. Det bliver straks endnu værre hvis der benyttes enheder, der er placeret på f.eks. en café, et hotel eller et bibliotek.

Ovenstående gælder for langt de fleste virksomheder i dag, dvs. at der ikke er sat krav og begrænsninger op for hvilke enheder, der kan tilgå virksomhedens data, og det bør ikke være den enkelte medarbejders ansvar.

Der findes flere løsninger, hvor man kan administrere alle de enheder, som skal tilgå ens systemer og data. De kaldes oftest MDM (Mobile Device Management).

Ideen er at vi tilknytter vores enheder i MDM løsningen og får mulighed for følgende:

  • at holde styr på vores assets og har hurtig information omkring type, model, serienummer og installeret software
  • at opsætte regler for opdateringerne af enhederne
  • at opsætte overholdelsesstyring og modtage alarmer når enhederne ikke efterlever kravene
  • at forhindre, at brugerne kan logge på virksomhedens systemer fra enheder,  der ikke kan leve op til opsatte krav
  • at kunne slette enheden for virksomhedens data og applikationer i tilfælde af, at den mistes, eller medarbejderen ikke længere er ansat

Fra Cortex’ side tilbydes en løsning som bygger på Microsoft 365 Business Premium eller Microsoft 365 Enterprise. Inkluderet i disse løsninger er Microsoft Endpoint Management/Intune som er Microsofts professionelle MDM løsning.

Udover at kunne ovenstående, har denne MDM-løsning stærk integration til identitetsstyringen i Microsoft 365 og har desuden muligheden for at kunne klargøre nye pc’er (via Autopilot) på det tidspunkt hvor brugeren logger på første gang.

Lyder denne løsning interessant for dig og vil du gerne vide mere, så kontakt Jan Neumann, jne@cortexconsult.dk, 31 10 38 48